OKT
15

Ved gudstjenesten mindes vi de skelsættende dage i oktober ’43, hvor de danske jøder flygtede over sundet til Sverige med hjælp fra lokalbefolkningen. Langt de fleste danske jøder blev reddet, men der var også nogle, for hvem det ikke lykkedes at komme i sikkerhed. Vi mindes dette mørke kapitel i historien, vi mindes ofrene og så mindes vi lyset i mørket - de næstekærlige handlinger, der var med til at redde så mange liv.
Eftergudstjenesten afholdes der en reception i Gilleleje Sognegård, hvor alle er velkomne til at deltage. Her vil der være en bid mad/finger food og lidt at drikke.
Der er ikke tilmelding.