Julehjælp

Hjælp os med at hjælpe!

I Gilleleje har vi samlet penge ind i kirken i tiden op til jul og i julen - og til konfirmationerne. Vi deler ud typisk til jul, men der kan også deles ud i løbet af året i særlige tilfælde. Hver en krone, der kommer ind - går ubeskåret videre. Fra hånd til hånd. Direkte. Og kun til ansøgere, som har bopæl i GIlleleje Sogn.
Et lille udvalg i Menighedsrådet administrerer uddelingerne i fortrolighed, men der aflægges offentligt regnskab, dog på sådan en måde at ingen navne offentliggøres, hverken givere eller modtagere.

Hjælp derhjemme

Der kan også sættes penge ind via netbank: Reg. nr. 48 45 konto nr. 11563538 eller MobilePay: 201310 , tekst: gave
Vi har stor brug for hver en krone.

Ordet Menighedspleje er ren retro.
Menighed betyder
"dem, der hører til en kirke"
Pleje  betyder  
"omsorg og pleje".

Omkring år 1900 opstod en folkelig bevægelse, som iværksatte indsamlinger i sognekirker sådan, at der kunne hjælpes lokalt.
De penge, der blev puttet i kirkebøssen om søndagen, kunne så deles ud om mandagen - eller til jul - til dem, der ikke havde så meget at gøre godt med.

Ansøg om julehjælp

Ønsker du at modtage julehjælp, skal du udfylde ansøgningsskemaet herunder. Menighedsplejen har kun de penge til rådighed, der er samlet ind i årets løb. Hjælpen uddeles i form af gavekort og gavekurve.
Alle ansøgning skal afleveres digitalt eller i papirudgave inden fristen den 29. november 2023. Papiransøgninger kan hentes på kirkekontoret.


Ansøg her!